mandag den 1. december 2014

P. Jerzy Popieluszkos saligkåring

Antonio Gaspari i samtale med p. Mariusz Frukasz

I Polen kan sand patriotisme forenes med en inderlig tro, som man kunne se det hos fader p. Jerzy Popieluszko.
    Den 37-årige præst var præst i den polske bevægelse Solidaritet, og blev myrdet i 1984, da kommunistiske agenter slog ham og kastede ham ud i Wisla-flodens iskolde vand. Omkring 400.000 mennesker deltog hans begravelse, og siden har 17 millioner besøgt hans grav. Hver 19. oktober holdes der en 24-timers vigilie til minde om den dag han blev dræbt.
    Han er en polsk national helt, og nu har Kirken anerkendt ham som martyr, og han bliver derfor saligkåret i Warszawa den 6. juni.

Hvem var Fader Jerzy Popieluszko? Hvad var hans heroiske dyder og hvorfor bliver han saligkåret?
    Fader Jerzy Popieluszko var sognepræst ved Sankt Stanislaus Kostkas kirke i Warszawa. Han var præst for arbejdere og for Solidaritet.
    I sit liv, men også i sin undervisning, især under messer for fædrelandet, var han fortaler for fuld troskab mod Kristi evangelium og Kirkens lære. Hans prædikener var inspirerede af  kardinal Stefan Wyszynski, der er kendt som lærer for Johannes Paul II. P. Popieluszko fremmede respekten for menneskerettighederne, for arbejdstagernes rettigheder og den menneskelige værdighed, alt sammen i lyset af evangeliet.
    For Polen og for hele verden, udøvede han de dyder der kaldes mod og troskab, troskab mod Gud, Kristi kors og evangeliet, Kærlighed til Gud og til fædreland. Han repræsenterede patriotisme i den kristne forstand, som en kulturel og social dyd.
    Hans saligkåring er et eksempel for præster, på baggrund af hans totale troskab mod Kristus.

P. Popieluszko var præst for Solidaritet. Hvordan adskiller hans arbejde som præst sig fra en politisk aktivist?
    P. Popieluszko var en præst, der altid havde disse ord fra profeten Esajas og Lukasevangeliet i sine tanker: "Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust." Denne sætning står på kortet fra hans præstevielse.
     Som præst for Solidaritet var han altid med arbejderne i strejker, og han hjalp familierne til dem der var forfulgt og fængslet.
    P. Popieluszko var ikke en politisk aktivist i sædvanlig forstand, han mindede altid folk om, at den politiske indsats skal tjene almenvellet, skal anerkende den menneskelige værdighed og respektere menneskerettighederne. I den forstand kan vi sige, at fader Popieluszko ønskede at opfylde sit præstekald ved at tjene menneskeheden, og deltog intenst i det sociale liv. Solidaritet var den første bevægelse, hvor den katolske kirke og arbejderne blev forenet. Vi må huske på, at for kommunistisk ideologi er en arbejder en person, der ikke tror, og bør være fjernt fra troen og den katolske kirke. Allerede fra sin opståen i 1980 udgjorde Solidaritet en modsætning til den marxistiske og kommunistiske filosofi.
    For bedre at forstå årsagen til det magtfulde kommunistiske og sovjetiske regimes nederlag, bør vi se på den store og vigtige rolle, som Johannes Paul II spillede. Det hele begyndte efter hans første rejse i 1979. Det var den polske paves første rejse til et østeuropæisk land. De påkaldelser og bønner, Johannes Paul II udtalte i Warszawa, var profetiske: "Måtte Helligånden stige ned over dette land og ændre det." Et år senere blev Solidaritet født.
    Vi skal også huske den 6. Verdensungdomsdag i august 1991 i Czestochowa. Det var den første ungdomsdag med deltagelse af unge fra Østeuropa. Paven fejrede messe den 15. august og tre dage senere faldt det sovjetiske regime.
    For os er Maria, den sorte Madonna i Czestochowa, Polens dronning.
    Jeg tror at denne identitet og denne religiøse praksis har givet næring til den åndelige kraft, der besejrede kommunismen. Vi skal også huske, at Jesus selv elskede sit fædreland og græd over Jerusalems skæbne.
    Johannes Paul II sagde, at takket være blodet fra p. Popieluszko er vi polakker nu i Europa. P. Popieluszko er en person, der er indskrevet i Polens og Europas historie.


Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen fra Zenit.org

Ingen kommentarer:

Send en kommentar