fredag den 1. december 2017

Simeons lovsang - Et lys, der skal åbenbares for hedninger.

Fyrre dage efter sin fødsel bragte Maria og Josef Jesus til templet for at præsentere Ham for Herren i henhold til, hvad der er skrevet i Moseloven: "Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren" og for at ofre "et par turtelduer eller to dueunger" "sådan som det er foreskrevet i Herrens lov".
    Der er tre vigtige elementer i den begivenhed, der fejres denne dag: Kommet, mødet og profetien.
     Først og fremmest kommet: Herrens komme. Bibel teksterne understreger Guds kommes ekstraordinære karakter. Hans komme forkyndes med glæde af profeten Malakias, lovsynges i vekselsangen og beskrives i Lukasevangeliet.
    Mødet: Selv om ingen havde ventet på Maria og Josef, da de som så mange andre kom til tempelet med Jesus, skete der noget usædvanligt. De mødte to mennesker, der repræsenterer den gamle pagt og kan siges at have levet hele deres liv for det øjeblik, hvor tempelet ville få besøg af den ventede Messias. Simeon og Anna forstod at øjeblikket omsider var inde og at de efter dette møde kunne gå døden i møde med fred i hjertet.  Simeon, der lod sin lovsang bryde frem, og Anna, der "trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning."
    Profetien: Hver dag i tidebønnen afslutter Kirken dagen med Simeons lovsang:

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.

I Lukasevangeliet hører vi ham tilføje: "Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge."
    Således er vi allerede ved begyndelsen af Jesu liv rettet ind mod Golgata, mod korset, hvor Jesus bekræftes som et modsigelsens tegn, og smertens sværd for alvor gennemtrænger Marias hjerte. Intet er skjult, alt ligger åbent allerede på den 40. dag. Og netop derfor er Fremstillingen i templet en vigtig dag i Kirkens liturgi.


Pave Johanees Paul IIs prædiken på Herrens fremstilling i templet den 2. februar 1997. 
Oversat og beatbejdet af Charlotte Olden-Jørgensen.
Dagens læsninger: 1. læsning: Malakias 3,1-4. Vekselsang: Salme 24
2. læsning: Hebræerbrevet 2,14-18. Evangelium: Lukas 2,22-40

Ingen kommentarer:

Send en kommentar